Puddel

Pudlen var oprindeligt en vandapporterende jagthund. Den er også blevet brugt som en trøffelhund og cirkushund, men nu bruges den primært som en familiehund. Racen har en lang historie, som er fælles med vandhunde; det tyske ord puddelhund er oprindelig en oversættelse af det latinskecanis aquaticus. Der er forskellige teorier om denne hundetypes oprindelse, men det menes, at den opstod et sted i Middelhavsområdet engang i løbet af middelalderen. Pudlen og Vandhunde er rigeligt afbilledet siden 1400-tallet. Og I skrifter, kan de spores tilbage til 1200-tallet, men er første gang beskrevet i 1500-tallet. Pudlen var oprindeligt 2-farvet. 

Pudlen er kendt for sin intelligens og sit muntre gemyt. Den er lærenem og er succesfuld i flere former for hundesport såsom agility, lydighed og brugsprøvegrenene søg og spor.

Racen er let at kende på sin krøllede uldne pels, som findes i forskellige ensfarvede og 2-farvede varianter, og har traditionelt været løveklippet, men findes også i en række andre frisurer. Pudler, der ikke deltager i udstillinger er generelt trimmet i let og ikke-plejekrævende hverdagsfrisurer. Pudlen skal være harmonisk og velproportioneret, med en let og fjedrene gang, en hund uden fremavlede ekstreme bevægelser. De små varianter har samme standard som de store og må ikke have karakter af dværgvækst. Pudlen regnes som en forholdsvis sund race.

Gennem hele sin historie bliver pudlen berømmet for sin intelligens og opfindsomhed. Den har let ved at lære og er glad for at gøre det. Intelligens er indskrevet som et krav i standarden. Desuden er den nysgerrig, legesyg, social og venligt indstillet overfor mennesker samt andre hunde og dyr. Den er fremragende som familiehund, eftersom den generelt fungerer godt med børn. Pudlen er en alsidig hund, der kan lære at udføre mange forskellige opgaver, bare den får masse af ros. Det er en smidig, spændstig, aktiv og opmærksom hund, som kræver masser af motion og regelmæssige udfordringer.

 1994 offentliggjorde Stanley Coren, en canadisk neuropsykolog med speciale i hunde, en undersøgelse af forskellige hunderacers intelligens, The Intelligence of Dogs. I denne 12-trins test endte pudlen som nummer to af 110 undersøgte racer. Af de ti bedste racer er otte enten hyrde- eller vandapporterende hunde, det vil sige racer avlet til at udføre komplekse opgaver i tæt samarbejde med sine førere på store afstande.

Løveklipningen kom til fordi det var praktisk for arbejde i vand. Pelsen, der kunne hindre hundens bevægelser blev klippet væk, mens pelsen omkring brystet og leddene forblev udklippet for at beskytte dem mod kulde og at blive våd. Hårbolden på halen var til for at det var, lettere at se pudlen i vandet. Den portugisiske vandhund anvender forsat det traditionelle løveklip. Den kommer i to pelsvarianter, den mere usædvanlige har samme uldpels som pudlen.

Allerede fra antikkens Rom er der skildringer af løveklippede hunde. Men der gik flere århundreder før pudlens forfædre menes at være kommet til Europa, og man ved ikke, hvad romerne brugte løveklippede hunde. .

Der er to godkendte udstillingsfrisurer: den klassiske løveklipning og den såkaldte toilette moderne eller toilette 60. Løveklipning findes i to tilladte versioner: Den kontinentale, som er den klassiske og den engelske, som har ekstra bolde på bagparten. Toilette moderne er en mere elegant lammeklipning. I forskellige perioder har fri klipning været tilladt i forskellige lande. Det eneste formelle krav var, at et eller andet sted, var der nok pels til at kvaliteten kunne vurderes. Ved at strække reglerne er der opstået modevarianter: Hvalpeklipning, som er en mellemform mellem toilette moderne og løveklipning og fra denne er igen skabt den skandinaviske klipning second puppy.

Derudover findes den traditionelle variant snorepudlen. Formelt er denne frisure også godkendt på en udstilling, men eksisterer næppe i praksis, da den er meget vanskeligt at opnå. I fortiden, da snorepudlen var mere almindelig kaldes den sædvanlige frisurevariant (løveklip) uldpudlen eller angorapudlen. I England i slutningen af 1800-tallet var snorepudlen den mest populære på udstillinger, og det var næsten umuligt for en uldpuddel at blive champion. Mellem 1904 og 1910, havde de to versioner separate klasser.

Til hverdagsfrisurer hør lammeklipning, terrierklipning og karakulklipning^, i de to sidstnævnte spares hundens knurhår som er et sanseorgan.

Kun seks farver er internationalt anerkendt: sort, hvid, brun, sølv, abrikos og rød. Sølv blev anerkendt i 1966, abrikos 1977 og rød 2007. Farver skal være rene og uden hvide aftegninger, på for eksempel, bryst, næse eller poter. I Storbritannien, USA og andre anglosfære lande er alle rene farver tilladt. tidligere anvendtes denne farvestandard også i Skandinavien, og dengang registreredes farver som blå, creme og sølvbeige[98] Flerfarvede pudler anerkendes af de tyske puddelklubber og kaldes Neufarben, de tilladte variationer er Harlekin (hvid med uregelmæssige sorte pletter), og Phantom (“sort og tan”, sort med regelmæssige lysere områder fra rust brun til creme eller grå). På initiativ af den franske puddelklub har den internationale hunde organisation FCI opfordret den tyske Kennel Klub Verband für das Deutsche Hundewesen til ikke længere at registrere de flerfarvede som pudler. I henhold til standarden, skal hudfarven harmonere med pelsfarven, disse kan nemlig være forskellige. Farverne nedarves efter et meget komplekst mønster, som kan være svære at forudsige.

Der er selvfølgelig individuelle forskelle fra hvalp til hvalp og fra race til race. Hvis din 9 uger gamle hundehvalp bruger 80% af tiden på gåtur på at snuse og kigge, så må gåturen godt være længere, mens hvis din hundehvalp drøner derudaf, så bør du holde turen under 15 minutter indtil hvalpen er 12 uger. Det som man bør undgå med hvalpe, er monoton gang. Det betyder den type gang vi ser på fortove, asfalt og lignende, hvor hunden har samme bevægelsesmønster eller gentager samme bevægelser. Dette er hårdt for hvalpens umodne krop og kan have betydning for udviklingen af led og sener.

Når din hvalp er rundet 12 uger kan du sætte turens længde en smule op. Grundlæggende er det ikke vigtigt at hundehvalpen går lange ture, men det er vigtigt at den får nye indtryk. Sørg derfor for at din hund får oplevet forskellige miljøer, nye underlag og dufte. 

Hvis din hundehvalp er utryg ved at gå tur i begyndelsen og ikke vil besørge på turen, så sørg for at gå den samme tur i nogle dage, så du begrænser hvor mange nye indtryk den får. Hundehvalpe er individuelle og hvor nogen vil kræve mange nye indtryk, skal man tage det roligt med andre. 

I skoven, på stranden og i kuperet terræn må din hundehvalp gerne gå længere ture. Faktisk forebygger fysisk aktivitet i kuperet terræn og på blødt underlag forskellige ledsygdomme og skader. Det er med til at opbygge muskulatur og det giver hvalpen bedre koordination og balance.

Hvalpe og trapper

En hvalp bør gå så lidt som muligt op og ned ad trapper, før den er over 1 år gammel. Hvis man har trapper i hjemmet, er det derfor vigtigt, at man forhindrer hvalpen i at komme på trapperne. Hvis man sover ovenpå, og vil have hvalpen til at sove i soveværelset, bør man bære den lille hvalp op og ned den første tid

 Ligesom ved almindelig gang, så gælder det samme i forhold til trapper: det er ikke sundt med monotone bevægelser! Det betyder at din hvalp ikke skal gå på trapper.

Hvornår kan min hundehvalp gå lange ture?

Du kan gradvist øge længden på gåturene i takt med at din hundehvalp vokser. Vær i hele opvæksten opmærksom på, at hundehvalpen går på varieret underlag, gerne kuperet, og helst ikke for meget monoton gang. 

Når din hundehvalp er fuldt udvokset kan du gå så lange ture du ønsker med den, så længe konditionen er god. Kondition bygges langsomt op over tid, ligesom ved mennesker. En hund er fuldt udvokset hund er ved omkring 12 måneder for mindre hunde og 18-24 måneder for store hunde.

Begynd renlighedstræning med hundehvalpen

Det bliver nemmere for både dig og din hund, hvis du begynder renlighedstræningen, imens din hund er hvalp. Det er altid nemmere at lære din hund nogle gode vaner, end at skulle korrigere dårlige vaner senere hen, hvor opgaven er en helt anden og mere tidskrævende.

Gå udenfor hver 2.-3. time

Hvalpen skal ud hver gang, den har sovet, har spist og drukket, har leget og været i bevægelse, møder nye gæster eller bliver opstemt. Det virker umiddelbart af meget, så som en huskeregel kan du lukke hundehvalpen ud hver anden til tredje time. Så sikrer du bedre, at hvalpen ikke besørger indenfor.

Giv ros og godbidder

Al træning hjælpes godt på vej af ros og godbidder, og renlighedstræning er ingen undtagelse. Ros og godbidder lærer hurtigt din hund hvilken adfærd, der belønner sig, og den vil helt naturligt ønske at gentage de handlinger. Giv gerne din hund en godbid og et smil, når den er færdig, så den kan føle sig stolt over sine fremskridt.

Opsøg flere underlag

Det er en rigtig god idé at lære din hvalp at besørge på flere typer underlag. Det bliver en fordel for dig, når du har hunden med i uvante omgivelser, hvor der ikke nødvendigvis er græs. Tag hvalpen med på forskellige gåruter, så den oplever underlag som grus, græs og asfalt under poterne. 

Renlighedstræning af hvalpen uden afstraffelse

En lille hundehvalp har travlt med at udforske, spise og sove, og derfor er den ikke altid opmærksom på sit eget behov for at skulle besørge eller tisse. Som hundeejer er det naturligvis en træls opgave at skulle gøre rent efter et uheld, men med en hundehvalp hører det med.

Er uheldet ude, og din hund besørger indenfor, så gavner det ikke renlighedstræningen at straffe hvalpen. Afstraffelse vil gøre hundehvalpen usikker over for dig, og det kan lære den ikke at tisse i nærheden af dig. Det vil udelukkende gøre fremtidens gåture mere besværlige og utrygge for jer begge. Ros og beløn i stedet den ønskede adfærd, da din hundehvalp helt automatisk vil forsøge at gentage det, den lige har gjort næste gang.

Vedvarende urenlighed

Oplever du, at din hund besørger indenfor, når du ikke er hjemme, selvom du har renlighedstrænet den, så kan der være et underliggende problem til stede. Din hund lider måske af separationsangst eller en sygdom, der gør, at den ikke kan holde sig som en normal voksen hund. I sådanne tilfælde er det altid en god idé at opsøge din dyrlæges råd og vejledning og få hunden i behandling.

Blodsukker er cellernes brændstof

Små hunderacer, fx chihuahua, pomeranian, yorkshire terrier og toypudler, som hvalpe kan have problemer med at holde et normalt blodsukker.

Alle celler i kroppen har brug for ”brændstof” for at udføre netop deres specifikke funktion. Glukose, blodsukker, er et sådant brændstof, og kan, som navnet indikerer transporteres rundt i kroppen via blodet.

Kort fortalt dannes glukose udfra den føde vi indtager. De kulhydrater, der indtages nedbrydes og optages over tarmvæggen til blodet og ledes til leveren, hvor de kan lagres, som glucogen. Når kroppen har brug for energi, kan glycogen omdannes til glukose (blodsukker) og således eksporteres til de celler, der kan brug for energi. Kroppen er afhængig af at der altid er en velreguleret mængde af blodsukker til rådighed – ikke for meget og ikke for lidt. Hele ”blodsukkersystemet” er derfor nøje overvåget og reguleret af mange forskellige komponenter, hvoraf hormonet insulin nok er det mest kendte.