Skip to main content

Mini Milla

Pomeranian

Har du nogle spørgsmål omkring hvordan vi
gør og forløbet, så skriv endelig til os.

Kontakt os her

Pomeranian

En pomeranian (også kendt som Pom eller Pom Pom) er den mindste af spidshunderacerne. En pomeranian er navngivet efter Pommern i Centraleuropa (i dag del af østlige Tyskland og nordlige Polen). En pomeranian er klassificeret som en dværghund opdræt pga. dens lille størrelse. Hunden vejer 2-4 kg og er 20 cm høj (+/- 2 cm). Hunde under 18 cm er uønskede hos DKK.[1]

Mange gange bliver Pomeranian i Danmark kaldt Pommeraner, men det tyske navn Zwergspitz er en meget god beskrivelse for denne race, for med en skulderhøjde på 18 til 22 cm ser den faktisk ud som en Spidshund i miniformat. Den vejer højst 3,5 kg, hvilket gør den lettere end de fleste katte. På grund af dens tætte lange pels ser den ud af mere end den er, da pelsen står lige ud gennem den tykke underuld – en Pomeranianer kan være hvid, zobel, sort, creme eller en blanding deraf. Det opmærksomme ansigt stikker ud af det der nærmest ligner en løvemanke, med opmærksomme øjne og en rævelignende snude.

Levetid: 12 til 16 år

Vægt: 1,9 – 3,5 kg (Voksen)

Højde: 18-22 cm

Farver: Hvid, Sort, Blå, Rød, Gråtonet, Cream, Tan, Orange, Brun

Temperament: Legesyg, Udadvendt, Intelligent, Venlig, Selskabelig, Aktiv

Karakter: selvbevidst og munter

Pomeranianere er små – men den ved det ikke rigtig. Den udstråler normalt stor selvtillid og nogle gange arrogance – ofte også overfor væsentligt større hunde. Den er vagtsom uden at være aggressiv, men er ellers venlig overfor mennesker og dyr. Du kan sagtens have flere pomeranianere ad gangen, og den har altid et nært forhold til sin ejer, som den kan lide at følge i tykt og tyndt. Den udstråler normalt godt humør og er altid klar til at lege. Som en god vagthund gør den overraskende højt for sin størrelse, når ukendte mennesker nærmer sig domænet. Glæde eller hilsen kan ligeledes ledsages af gøen – så hverken ejerne eller deres naboer bør være lydfølsomme. Derimod eksisterer jagtinstinktet stort set ikke.

Opdragelse af en Pomeranian

Det er bedst at øve så tidligt som muligt, at din Pomeranian bliver efterladt alene i et par timer, ellers bliver det endnu vanskeligere som voksen. Du bør måske ikke længere end højst nødvendigt efterlade denne loyale følgesvend alene, men der vil altid være tidspunkter, fra lægebesøg til turen til julemarkedet, hvor din hund bare bliver nødt til at blive hjemme, men de er ikke glade for det. Væn dem til andre kæledyr og hunde allerede i en ung alder – det er bedst at besøge en hundeskole, hvor den kan møde andre hvalpe. Det er bedst at modvirke deres overdreven selvsikre optræden overfor andre firbenede venner med en omfattende socialisering og kontakt med andre hunde under kontrollerede forhold – jo tidligere jo bedre. I bund og grund lærer Pomeranian hurtigt, og gør det gerne.

På trods af den lidne størrelse er Pomeranians ingen dovenlars, og nyder ganske lange spadsereture i et moderat tempo, men i dårligt vejr er den også tilfreds med en kort tur. En stor fordel kan være, at du nemt kan bære den, for eksempel over trapper eller i tog. Din Pomeranian elsker at lære nye tricks og få ros for det. Klikkertræning er for de fleste duoer ganske sjovt. Men også boldspil eller størrelsestilpasset agility synes de er rigtig sjovt – prøv dig frem, og prøv gerne noget nyt nu og da. Med den passende uddannelse er det endda muligt at bruge den glade firbenede som terapihund.

De hengivne firbenede venner vil helst være med overalt, så de bør ikke at være alene alt for længe. Da de er meget livlige, men kan lege sig fra meget af deres overskydende energi, og samtidig ikke kræver lange gåture i vind og vejr, er de velegnede til ældre. Familier med små børn bør altid være opmærksomme på, at den lille hund har et sted hvor den kan trække sig tilbage – hvis den føler sig trængt op i et hjørne kan denne hunderace godt bide fra sig. Den er bedre egnet til familier med ældre børn, der tager hensyn til den lille størrelse og nyder at lære dem små tricks. Nybegyndere indenfor hundeverden kan sagtens harmonere med en Pomeranian, hvis de ikke undervurderer den tid, der er nødvendig på at lege med og pleje hunden. Det lille glade væsen kan sagtens holdes i lejlighed, fordi de hurtigt tilpasser sig alle slags omgivelser – det vigtigste er, at deres familie bruger meget tid sammen med dem.

Pomeranians er ideelt rejseselskab. Med sin størrelse er det nemt at transportere overalt og kan i en transportkasse der er dertil godkendt.

Pelspleje

En Pomeranians pels kræver meget pleje, og du skal derfor børste din hunds pels mindst to gange om ugen. Hundens hår mellem poterne skal også klippes, så den kan gå godt. 

Husk at børste tænder på din hund.

Hvalpen har i den første tid ikke det store behov for motion, men har derimod behov for nye, spændende oplevelser, der styrker dens mentale udvikling. Du bør stimulere hvalpen i at bruge alle dens sanser, herunder også dens lugtesans. Når vi, flinke som vi er, serverer hundens foder i madskålen, fratager vi hunden glæden og udfordringen i at bruge næsen. I naturen ville ulven/hunden skulle søge efter et byttedyr, følge sporet over mange kilometer og endelig fange byttet. Det skal tamhunden ikke, men den har stadig brug for at bruge næsen og få trættet sanserne. Ved at lade hunden søge efter sin mad på græsplænen og lede efter gemt legetøj inde og ude, kan vi igen lade hunden bruge sanserne og blive mentalt træt på en naturlig måde.

Hvor langt må min hvalp gå?

Der er selvfølgelig individuelle forskelle fra hvalp til hvalp og fra race til race. Hvis din 9 uger gamle hundehvalp bruger 80% af tiden på gåtur på at snuse og kigge, så må gåturen godt være længere, mens hvis din hundehvalp drøner derudaf, så bør du holde turen under 15 minutter indtil hvalpen er 12 uger. Det som man bør undgå med hvalpe, er monoton gang. Det betyder den type gang vi ser på fortove, asfalt og lignende, hvor hunden har samme bevægelsesmønster eller gentager samme bevægelser. Dette er hårdt for hvalpens umodne krop og kan have betydning for udviklingen af led og sener.

Når din hvalp er rundet 12 uger kan du sætte turens længde en smule op. Grundlæggende er det ikke vigtigt at hundehvalpen går lange ture, men det er vigtigt at den får nye indtryk. Sørg derfor for at din hund får oplevet forskellige miljøer, nye underlag og dufte. 

Hvis din hundehvalp er utryg ved at gå tur i begyndelsen og ikke vil besørge på turen, så sørg for at gå den samme tur i nogle dage, så du begrænser hvor mange nye indtryk den får. Hundehvalpe er individuelle og hvor nogen vil kræve mange nye indtryk, skal man tage det roligt med andre. 

I skoven, på stranden og i kuperet terræn må din hundehvalp gerne gå længere ture. Faktisk forebygger fysisk aktivitet i kuperet terræn og på blødt underlag forskellige ledsygdomme og skader. Det er med til at opbygge muskulatur og det giver hvalpen bedre koordination og balance.

Hvornår kan min hundehvalp gå lange ture?

Du kan gradvist øge længden på gåturene i takt med at din hundehvalp vokser. Vær i hele opvæksten opmærksom på, at hundehvalpen går på varieret underlag, gerne kuperet, og helst ikke for meget monoton gang. 

Når din hundehvalp er fuldt udvokset kan du gå så lange ture du ønsker med den, så længe konditionen er god. Kondition bygges langsomt op over tid, ligesom ved mennesker. En hund er fuldt udvokset hund er ved omkring 12 måneder for mindre hunde og 18-24 måneder for store hunde.

Hvalpe og trapper

En hvalp bør gå så lidt som muligt op og ned ad trapper, før den er over 1 år gammel. Hvis man har trapper i hjemmet, er det derfor vigtigt, at man forhindrer hvalpen i at komme på trapperne. Hvis man sover ovenpå, og vil have hvalpen til at sove i soveværelset, bør man bære den lille hvalp op og ned den første tid

Ligesom ved almindelig gang, så gælder det samme i forhold til trapper: det er ikke sundt med monotone bevægelser! Det betyder at din hvalp ikke skal gå på trapper.

Begynd renlighedstræning med hundehvalpen

Det bliver nemmere for både dig og din hund, hvis du begynder renlighedstræningen, imens din hund er hvalp. Det er altid nemmere at lære din hund nogle gode vaner, end at skulle korrigere dårlige vaner senere hen, hvor opgaven er en helt anden og mere tidskrævende.

Gå udenfor hver 2.-3. time

Hvalpen skal ud hver gang, den har sovet, har spist og drukket, har leget og været i bevægelse, møder nye gæster eller bliver opstemt. Det virker umiddelbart af meget, så som en huskeregel kan du lukke hundehvalpen ud hver anden til tredje time. Så sikrer du bedre, at hvalpen ikke besørger indenfor.

Giv ros og godbidder

Al træning hjælpes godt på vej af ros og godbidder, og renlighedstræning er ingen undtagelse. Ros og godbidder lærer hurtigt din hund hvilken adfærd, der belønner sig, og den vil helt naturligt ønske at gentage de handlinger. Giv gerne din hund en godbid og et smil, når den er færdig, så den kan føle sig stolt over sine fremskridt.

Opsøg flere underlag

Det er en rigtig god idé at lære din hvalp at besørge på flere typer underlag. Det bliver en fordel for dig, når du har hunden med i uvante omgivelser, hvor der ikke nødvendigvis er græs. Tag hvalpen med på forskellige gåruter, så den oplever underlag som grus, græs og asfalt under poterne. 

Renlighedstræning af hvalpen uden afstraffelse

En lille hundehvalp har travlt med at udforske, spise og sove, og derfor er den ikke altid opmærksom på sit eget behov for at skulle besørge eller tisse. Som hundeejer er det naturligvis en træls opgave at skulle gøre rent efter et uheld, men med en hundehvalp hører det med.

Er uheldet ude, og din hund besørger indenfor, så gavner det ikke renlighedstræningen at straffe hvalpen. Afstraffelse vil gøre hundehvalpen usikker over for dig, og det kan lære den ikke at tisse i nærheden af dig. Det vil udelukkende gøre fremtidens gåture mere besværlige og utrygge for jer begge. Ros og beløn i stedet den ønskede adfærd, da din hundehvalp helt automatisk vil forsøge at gentage det, den lige har gjort næste gang.

Vedvarende urenlighed

Oplever du, at din hund besørger indenfor, når du ikke er hjemme, selvom du har renlighedstrænet den, så kan der være et underliggende problem til stede. Din hund lider måske af separationsangst eller en sygdom, der gør, at den ikke kan holde sig som en normal voksen hund. I sådanne tilfælde er det altid en god idé at opsøge din dyrlæges råd og vejledning og få hunden i behandling.

Husk en hvalps blære er først udviklet som 9 måneders unghund…

Tilbage til racer