Chihuahua

Chihuahuaen er en meget loyal hund og knytter sig ofte stærkt til sin ejer. På mange områder bør en chihuahua behandles ligesom en større hund, hvis man ønsker at den skal være velopdragen og tilfreds. Eksempelvis tillader mange ejere, at hunden hopper op af folks ben og lignende, simpelthen fordi hunden er så lille. De fleste ville ikke tolerere denne adfærd fra en større hund, og der bør ligeledes sættes grænser for en chihuahua, hvis man ønsker at den skal opdrages optimalt. Derudover forsømmer nogle ejere deres chihuahua ift. gåture, da de går ud fra, at den lille hund får nok motion af at løbe rundt i hjemmet. Dette er en fejlagtig antagelse, da chihuahuaen har behov for regelmæssig motion og gåture ligesom alle andre hunderacer. Hunderacen kan fremkomme i mange forskellige farvevariationer og sammensætninger. Den rubinrøde chihuahua regnes for at være særligt sjælden og eftertragtet. Oprindeligt var det kun den korthårede chihuahua der var udbredt, men i nyere tid er den langhårede blevet ligeså populær.

I forhold til dens størrelse er denne lille mexicaners ego enorm. En Chihuahua kan lide at være i centrum og gør i nødstilfælde opmærksom på sig selv med lidt gøen, eller lader som om den har fået en skade. Sit modstykke møder den med selvtillid og mod, selv overfor meget større hunde. Ikke sjældent har den tendens til at overvurdere sig selv. Men du bør heller ikke undervurdere den intelligente og temperamentsfulde dværg af en hund. En Chihuahua er glad for at blive forkælet, men uden for håndtasken er de fuldgyldige hunde, der uden vanskeligheder løber lange strækninger og klarer sig hæderligt i hundesport. Deres intelligens, deres empati og sidst men ikke mindst deres størrelse gør dem – især i USA – også til en populær terapihund. De kan endda bruges som vagthunde fordi de hele tiden er opmærksomme på omgivelserne. Og i modsætning til deres ry som forkælet skødehund er de, hvis de har haft den rette opdrætter, robuste og modstandsdygtige overfor sygdom. En alder på 16 år og mere er ikke sjælden hos disse hunde. De behøver ikke at blive båret hele tiden, men ønsker at udforske deres omgivelser selv.

En Chihuahua er meget legesyg og elsker tæt kontakt med deres familie. De viger sjældent fra din side. Hvis der er fare på færde vil den lille hund ikke tøve med at forsvare sin ejer – selv om den sætter sig selv i fare.

For et harmonisk samliv med det lille bundt af energi er en god socialisering og en konsekvent opdragelse yderst vigtig. Irriterende “bjæffen” eller for stærk en stædighed kan således forhindres helt fra starten af.

Der er selvfølgelig individuelle forskelle fra hvalp til hvalp og fra race til race. Hvis din 9 uger gamle hundehvalp bruger 80% af tiden på gåtur på at snuse og kigge, så må gåturen godt være længere, mens hvis din hundehvalp drøner derudaf, så bør du holde turen under 15 minutter indtil hvalpen er 12 uger. Det som man bør undgå med hvalpe, er monoton gang. Det betyder den type gang vi ser på fortove, asfalt og lignende, hvor hunden har samme bevægelsesmønster eller gentager samme bevægelser. Dette er hårdt for hvalpens umodne krop og kan have betydning for udviklingen af led og sener.

Når din hvalp er rundet 12 uger kan du sætte turens længde en smule op. Grundlæggende er det ikke vigtigt at hundehvalpen går lange ture, men det er vigtigt at den får nye indtryk. Sørg derfor for at din hund får oplevet forskellige miljøer, nye underlag og dufte. 

Hvis din hundehvalp er utryg ved at gå tur i begyndelsen og ikke vil besørge på turen, så sørg for at gå den samme tur i nogle dage, så du begrænser hvor mange nye indtryk den får. Hundehvalpe er individuelle og hvor nogen vil kræve mange nye indtryk, skal man tage det roligt med andre. 

I skoven, på stranden og i kuperet terræn må din hundehvalp gerne gå længere ture. Faktisk forebygger fysisk aktivitet i kuperet terræn og på blødt underlag forskellige ledsygdomme og skader. Det er med til at opbygge muskulatur og det giver hvalpen bedre koordination og balance.

En hvalp bør gå så lidt som muligt op og ned ad trapper, før den er over 1 år gammel. Hvis man har trapper i hjemmet, er det derfor vigtigt, at man forhindrer hvalpen i at komme på trapperne. Hvis man sover ovenpå, og vil have hvalpen til at sove i soveværelset, bør man bære den lille hvalp op og ned den første tid

Ligesom ved almindelig gang, så gælder det samme i forhold til trapper: det er ikke sundt med monotone bevægelser! Det betyder at din hvalp ikke skal gå på trapper.

Du kan gradvist øge længden på gåturene i takt med at din hundehvalp vokser. Vær i hele opvæksten opmærksom på, at hundehvalpen går på varieret underlag, gerne kuperet, og helst ikke for meget monoton gang. 

Når din hundehvalp er fuldt udvokset kan du gå så lange ture du ønsker med den, så længe konditionen er god. Kondition bygges langsomt op over tid, ligesom ved mennesker. En hund er fuldt udvokset hund er ved omkring 12 måneder for mindre hunde og 18-24 måneder for store hunde.

Det bliver nemmere for både dig og din hund, hvis du begynder renlighedstræningen, imens din hund er hvalp. Det er altid nemmere at lære din hund nogle gode vaner, end at skulle korrigere dårlige vaner senere hen, hvor opgaven er en helt anden og mere tidskrævende.

Hvalpen skal ud hver gang, den har sovet, har spist og drukket, har leget og været i bevægelse, møder nye gæster eller bliver opstemt. Det virker umiddelbart af meget, så som en huskeregel kan du lukke hundehvalpen ud hver anden til tredje time. Så sikrer du bedre, at hvalpen ikke besørger indenfor.

Al træning hjælpes godt på vej af ros og godbidder, og renlighedstræning er ingen undtagelse. Ros og godbidder lærer hurtigt din hund hvilken adfærd, der belønner sig, og den vil helt naturligt ønske at gentage de handlinger. Giv gerne din hund en godbid og et smil, når den er færdig, så den kan føle sig stolt over sine fremskridt.

Det er en rigtig god idé at lære din hvalp at besørge på flere typer underlag. Det bliver en fordel for dig, når du har hunden med i uvante omgivelser, hvor der ikke nødvendigvis er græs. Tag hvalpen med på forskellige gåruter, så den oplever underlag som grus, græs og asfalt under poterne. 

En lille hundehvalp har travlt med at udforske, spise og sove, og derfor er den ikke altid opmærksom på sit eget behov for at skulle besørge eller tisse. Som hundeejer er det naturligvis en træls opgave at skulle gøre rent efter et uheld, men med en hundehvalp hører det med.

Er uheldet ude, og din hund besørger indenfor, så gavner det ikke renlighedstræningen at straffe hvalpen. Afstraffelse vil gøre hundehvalpen usikker over for dig, og det kan lære den ikke at tisse i nærheden af dig. Det vil udelukkende gøre fremtidens gåture mere besværlige og utrygge for jer begge. Ros og beløn i stedet den ønskede adfærd, da din hundehvalp helt automatisk vil forsøge at gentage det, den lige har gjort næste gang.

Oplever du, at din hund besørger indenfor, når du ikke er hjemme, selvom du har renlighedstrænet den, så kan der være et underliggende problem til stede. Din hund lider måske af separationsangst eller en sygdom, der gør, at den ikke kan holde sig som en normal voksen hund. I sådanne tilfælde er det altid en god idé at opsøge din dyrlæges råd og vejledning og få hunden i behandling.

Husk en hvalps blære er først udviklet som 9 måneders unghund…

Små hunderacer, fx chihuahua, pomeranian, yorkshire terrier og toypudler, som hvalpe kan have problemer med at holde et normalt blodsukker.

Blodsukker er cellernes brændstof

Alle celler i kroppen har brug for ”brændstof” for at udføre netop deres specifikke funktion. Glukose, blodsukker, er et sådant brændstof, og kan, som navnet indikerer transporteres rundt i kroppen via blodet.

Nogle celler er meget afhængige af blodsukker for at kunne fungere, heriblandt hjerneceller. Hvis blodsukkeret falder bare en lille smule, vil hjernecellerne ikke kunne udøve deres funktion og symptomerne kan være ganske dramatiske. Milde tilfælde at lavt blodsukker vil kunne ses som svaghed, træthed & irritabilitet. I takt med at blodsukkeret falder vil symptomerne tage til i form af nervøsitet, små rystelser, inkordination og disorientering. Ultimativt kan der ses kramper og død.

Grunden til især hvalpe af de småhunderacer er udsatte er, at deres lever kan have problemer med at lagre tilstrækkeligt store mængder glycogen.

Kort fortalt dannes glukose udfra den føde vi indtager. De kulhydrater, der indtages nedbrydes og optages over tarmvæggen til blodet og ledes til leveren, hvor de kan lagres, som glucogen. Når kroppen har brug for energi, kan glycogen omdannes til glukose (blodsukker) og således eksporteres til de celler, der kan brug for energi. Kroppen er afhængig af at der altid er en velreguleret mængde af blodsukker til rådighed – ikke for meget og ikke for lidt. Hele ”blodsukkersystemet” er derfor nøje overvåget og reguleret af mange forskellige komponenter, hvoraf hormonet insulin nok er det mest kendte.

For det første kan prøve at forebygge problemet. Dette gøres ved at fodre hvalpen med et godt foder og holde øje med at den også får det spist. Især hvis hvalpen bliver syg, er det vigtigt at man sikrer sig at den får spist. Det er vigtigt at hvalpe behandles mod indvoldsparasitter. Man skal undgå at hvalpen stresses unødigt ligesom den skal holdes varm.

Hvis uheldet er ude, og man ser symptomer på lavt blodsukker kan man smøre honning, sukkervand eller marmelade på hvalpens gummer. Selv hvis hvalpen ikke synker vil sukkeret optages. Herefter skal man kontakte en dyrlæge, så hvalpen kan undersøges og blodsukkeret måles og videre behandling foretages.

Erfaringen er, at hvalpene er mest udsat når de er under 3-4 måneder gamle.